Antimobbestrategi

Formålet med vores antimobbestrategi er at skabe handlemuligheder og fælles retning, så alle børn kan trives og få en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge `mobning eller lignende´ ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i det forebyggende indgribende arbejde på skolen og i vores indsatser, hvis `mobning eller lignende´ opstår. Vi vil sikre, at alle ved, hvordan der skal handles i forbindelse med tilfælde af mobning eller lignende.

• At alle børn oplever en skolegang, hvor trivsel og tryghed danner grundlaget for læring og mod til at sige fra.
• At alle børn oplever og behandler hinanden med ligeværd, omsorg og respekt.
• At alle børn lærer tolerance ved at forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke for fællesskabet.
• At alle bidrager til fællesskabet med det de kan.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.

Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre

normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. `Mobning eller lignende´ kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på `mobning og lignende´.

Definition af mobning er gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser, og som indebærer en ubalance mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning kendetegnes ved, at en person systematisk udsættes for krænkende adfærd eller udelukkes fra fællesskabet grundet usund gruppedynamik.

Et barn, der bliver mobbet på nettet, har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skoletiden, men foregår døgnet rundt. Det er lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt, og afsenderen kan være anonym. Sproget kan virke meget hårdere, når kropssproget mangler, og det er nemt at misforstå hinanden.
Beskeder og billeder kan blive delt og set af rigtig mange, og konflikterne kan udvikle sig hurtigt på nettet. Derfor har børnene ofte brug for hjælp til at løse dem. Vi har derfor fokus på digital dannelse i undervisningen på Asferg Skole.
Asferg Skole og SFO har valgt at være mobilfri, og som udgangspunkt tager vi primært det, der sker i skolen – forældrene har ansvaret for det, der sker hjemme.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Højt konfliktniveau
• Hårdt sprog og negativ kultur
• Manglende fællesskabende kultur
• Dominerende grupperinger og hierarkier
• Bevidst eksklusion fra digitale fællesskaber som f.eks. Snapchat.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

• Deltager ikke i lege og sociale aktiviteter
• Trist, ensom eller nervøs adfærd
• Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
• Skiftende adfærdsmønstre

Konflikter er en del af børnenes dagligdag og det at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde er en vigtig del af børnenes læring og dannelse.

Konflikter forstås som uenighed om en sag. Det er enkeltstående hændelser, som godt kan gentage sig, men som kan løses enten ved egen hjælp eller med hjælp fra de voksne.

Forebyggelse af mobning eller lignende og digital mobning på skolen

Ledelse:

• Understøtte undervisningens organisering.
• Bruge den nationale trivselsmåling som supplement i trivselsarbejdet.
• Prioritere trivselsarbejdet.
• Trivsels- og mobbe problematikker tages op og diskuteres på teammøder.
• Sparre og vejlede personalet i situationer der opstår mobning eller lignende

Personale:

• Dialog gennem forældremøder og den daglige kontakt mellem skole, SFO og hjem.
• Lære børnene om mod, tolerance, respekt og omsorg ved blandt andet at arbejde med materialet ”Fri for mobberi”.
• Personalet understøtter et trygt miljø i skolen: Børn-børn og børn-voksne
• Viser interesse og omsorg for det hele barn
• Viser en skærpet opmærksomhed på sunde, inkluderende fællesskaber - særligt når nye kommer til.
• Faciliterer pauselege som en del af arbejdet med sunde fællesskaber.

Forældre:

• Dialog gennem forældremøder og den daglige kontakt mellem skole, SFO og hjem.
• Skolebestyrelsen har fokus på trivslen blandt forældrene i klasserne.
• Sociale arrangementer for elever og forældre. Forældrene er aktive medspillere og planlægger i fællesskab sociale arrangementer.
• Private legeaftaler mellem børnene.
• Støtte op om skolens arbejde.
• Er positive forbilleder for deres børn, da børn spejler forældrenes holdning til skole, SFO, personalet, kammeraterne og deres forældre.

Elever:

• Elevråd har fokus på trivslen blandt skolens elever og deltager i skolens Undervisningsmiljøarbejde
• Legepatruljer
• Fokus på sproget;
  det vi siger og gør
• Venskabsklasser (se forslag herunder).
• De store elever er rollemodeller
• Eleverne deltager aktivt i undervisningen

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer. Dette værktøj stemmer overens med definitionerne nævnt i “Skolens forståelse af mobning” ovenfor.

B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

Hovedpunkterne i dette step er:

• Dialog med de involverede børn
• Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter
• sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer

Når handleplanen iværksættes, arbejdes der videre i forhold til Step 2.

• Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
• Forældregruppen inddrages
• Mulighed for sparring med teamet eller ledelse

Hvis effekten af denne step ikke er tilstrækkelig, fortsættes til step 3.

Step 3 kan også inddrages med det samme, hvis dette anses for hensigtsmæssigt.

• AKT-kompetence tilknyttes klassen
• PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
• Forældremøde

Hvis effekten af denne step ikke er tilstrækkelig, fortsættes til step 3.

Step 3 kan også inddrages med det samme, hvis dette anses for hensigtsmæssigt.

• SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres.

Her beskrives konkret, hvad hver af de følgende grupper gør i tilfælde af mobning:

Ledelse:

• Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her-og-nu nødvendige for at kunne gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

Lærere/pædagoger:

• Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning.
• Klasselærer er tovholder og har til opgave at skriftliggøre processen.

Elever:

• Tal med dine forældre.
• Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
• Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne.

Forældre:

• Lyt til dit barn
• Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende

Skoleledelsen:

• Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Lærere/pædagoger:

• Klassens fællesskab er et fast emne på møder i klasseteams.
• Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner.

Forældre:

• Klassens fællesskab er et fast emne på forældremøder.

Skolebestyrelsen:

• Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Elevrådet/UMR:

• Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Antimobbestrategien er et dynamisk værktøj med konkrete definitioner og vejledninger. Afdækning af fejlslagen strategi kan derfor støttes af vejledninger og definitioner.

Det er vigtigt at kigge på, hvilke årsager, der kan være til, at strategien ikke overholdes eller ikke har den ønskede effekt, ligesom det er vigtigt at afgøre, på hvilket plan og step, strategien ikke overholdes eller ikke har den ønskede effekt.

A)Er strategien udfordret hos ledelse, personale, forældre eller elever?

B) Er strategien udfordret i forhold til det forebyggende arbejde?

C) Er strategien udfordret i forhold til handlepligten?

D) Er beskrivelsen i handleplanen tilstrækkelig?

Afhængig af resultatet af denne afdækning afholder de involverede parter et møde, der tager udgangspunkt i udfordringen og afdækker mulighederne for at komme videre herfra.

A) Nye forebyggende indsatser

B) Ny beskrivelse af handleplanen i forhold til handlepligten

C) Sparring med AKT, PPR eller andre eksterne

D) Inddragelse af flere kolleger - dialogisk forum

E) Erfaringskompetence fra tidligere indsatser (dokumenteret i sikre filer)