Skolens profil
Asferg Skole er en skole med elever fra 0.-6. klassetrin.
Trygt skolemiljø
Asferg Skole er en lille skole med et trygt og rart skolemiljø, hvor trivslen er høj. Her kender alle hinanden, og det betyder, at ingen børn bliver overset. Vi vægter elevernes trivsel højt. Det indebærer blandt andet, at vi er optaget af at man opfører sig hensynsfuldt og en lærer og pædagog griber ind overfor mobning. I praksis betyder det, at børnene har stor forståelse for værdierne omsorg, tolerance, mod og respekt. Det kommer til udtryk i den måde, de omgås hinanden på, hvor der er et stort fokus på at respektere hinandens grænser og behandle hinanden godt.
Høj faglighed
På Asferg Skole vægter vi elevernes faglighed højt. Vi har lave klassekvotienter, og i forhold til elevernes faglige udvikling betyder det, at vores lærere kan differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elev. Det vil sige, at vi har nogle gode rammer for elevernes læring, som gør, at hver enkel elev – uanset niveau – kan blive udfordret og udviklet. Vores lærere afsætter tid til indbyrdes faglig sparring, og de har et stærkt samarbejde på tværs af teams. Det betyder samtidig, at elevernes faglige progression bliver fulgt meget nøje.
Højt til loftet
Asferg Skole er en skole med højt til loftet i mere end én forstand. Vi har gode udearealer med skov og natur, som flittigt bliver inddraget i frikvarterer såvel som i undervisningen. Derudover har vi også højt til loftet, fordi vi både har og giver plads til hver enkel elev og rummer deres forskelligheder. Det er netop en af styrkerne ved at være en lille skole. Det giver os nogle gode forudsætninger for at skabe et godt fundament for hver enkel elev.